Langtidsfølger ved dialyse

Langtidsfølger ved dialysebehandling

Dialysebehandling slider på kroppen, og med tiden vil du muligvis opleve en eller flere langtidsfølger af behandlingen. Risikoen stiger med antal år, du har været i dialyse, og hænger sammen med, hvor godt din krop er blevet renset gennem årene. Den bedste måde at mindske følgerne er derfor ved at få tilstrækkelig dialyse. 

Her gælder, at længere dialyser med langsomt væsketræk og gerne dagligt generelt er bedst, da man på den måde bliver bedst renset for affaldsstoffer i kroppen. Det er muligt at gøre, hvis du er i dialyse hjemme og selv varetager behandlingen, da du selv kan styre hyppigheden af dine dialysebehandlinger i modsætning til centerdialyse, hvor du typisk vil få behandling tre gange om ugen. 

De typiske følger af mange års dialysebehandling er: 

  • Hjertesygdom
  • Knoglesygdom
  • Amyloidose (aflejring af proteiner)
  • Nerveskade 

Hjertekarsygdom

Hjertekarsygdom er almindeligt forekommende hos nyrepatienter, og risikoen for hjertekarsygdom stiger med aftagende nyrefunktion. Det hænger blandt andet tæt sammen med væskebalancen i kroppen, regulering af dit blodtryk, og åreforkalkning som følge af kalk- og fosfatophobning.

Dialyse kan kun fjerne den væske, som er i blodbanen. Kun cirka 15% af væsken i kroppen findes i blodbanen. Når væsken fjernes fra blodbanen, vil det blive erstattet af væske fra cellerne og imellem cellerne, men dialyse kan fjerne væske hurtigere, end kroppen kan erstatte det. 

Bliver der fjernet meget væske over kort tid, vil det påvirke dit blodtryk, som vil falde. Du kan også opleve at få muskelkramper, hovedpine, kvalme og skulle kaste op. Derudover kan det tage en del timer at komme sig efter en dialysebehandling, hvis du har fjernet for meget væske for hurtigt.

For meget væske i kroppen kan på den anden side føre til for højt blodtryk, hvilket også er skadeligt og øger risikoen for hjertekarsygdom. 

Det er derfor vigtigt med et velreguleret blodtryk og at overholde eventuelle væskerestriktioner, så du hverken skal fjerne en masse væske eller gå rundt med for meget væske i kroppen. Det er mest nænsomt for hjertet med lange eller hyppige dialysebehandlinger samt at overholde eventuelle væskerestriktioner, som du for eksempel kan få, hvis du kører dialyse hjemme og dermed selv styrer, hvornår og hvor hyppigt du dialyserer. 

Knoglesygdom

Med aftagende nyrefunktion kan der komme ubalance i knogle- og mineralomsætningen, som kan føre til knoglesygdom (renal osteodystrofi). Når dine nyrer er raske, bidrager de til, at der er balance i de mineraler, der opbygger knoglerne. Dette fungerer dårligere ved svært nedsat nyrefunktion.  

Symptomerne viser sig ved ledsmerter, knoglesmerter og øget risiko for knoglebrud. Da nyrerne ikke længere kan udskille det kalk og fosfat, som frigives fra de syge knogler, kan dette føre til ophobning af kalk og fosfat i blodkarrene med svær åreforkalkning til følge. 

Knoglesygdom forebygges og behandles ved at:

  • Spise færre fødevarer med højt fosfatindhold, hvis dit fosfatindhold i blodet er for højt
  • Tage fosfatbindere ved hvert måltid og mellemmåltider, hvis de er ordineret af din læge
  • Behandle med medicin, der forhindrer nedbrydelse af knoglerne

Amyloidose

Amyloidose er aflejring af specielle proteiner i kroppen, som kroppen kan have svært ved at komme af med. Hos dialysepatienter sker disse aflejringer oftest i led, knogler og sener. Det er et særligt mellemstort molekyle, kendt som B2m, der danner amyloidaflejringer.

Du kan mindske amyloidaflejring ved:

  1. Vælg den behandling, der bedst fjerner mellemstore molekyler.
    • Daglig og natlig dialyse er mest effektivt,
    • Vælg de hæmodialysemembraner, der bedst fjerner mellemstore molekyler. Der er nemlig forskel på hvor gode hæmodialysemembranerne er til at fjerne de mellemstore molekyler.
  1. Brug ultrarent vand til dialyse.

Nerveskader

Nerverne i kroppen kan blive beskadiget som følge af svært nedsat nyrefunktion, da affaldsstofferne i kroppen kan forgifte nerverne og med tiden give nerveskader. Et typisk eksempel på nerveskade hos dialysepatienter er karpaltunnelsyndrom, hvor nerverne i håndleddet er blevet presset på grund af hævelser og for lidt plads. 

Hos dialysepatienter opstår nerveskader oftest i hænder og fødder, og viser sig ved symptomer som snurren, smerte samt følelsesløshed og nedsat kraft. Det kan hjælpe/lindre nerveskader at få mere dialyse, behandle vitaminmangel og lindre eventuelle smerter.