Motion er godt for alle

Det er en god ide at dyrke regelmæssig motion uanset sygdomsstadie, da det er med til at bevare dine muskler og sænke dit blodtryk. At være fysisk aktiv og have en rimelig kondition er også ensbetydende med, at kroppen fungerer bedre, og at du reducerer risikoen for at få komplikationer af din nyresygdom. Motion er ét af de parametre, som du selv kan være herre over, og som rent faktisk er til gavn mod rigtig mange af de gener og risikofaktorer, som er forbundet med at have dårligt fungerende nyrer. 

Nyresygdom har stor betydning for mange af kroppens funktioner, da mange mekanismer påvirkes, når nyrerne ikke fungerer optimalt. Mange oplever med aftagende nyrefunktion, at energien reduceres, og man føler sig mere træt end tidligere. Musklerne føles måske svagere, og kræfterne synes hurtigere at blive brugt op. Leddene kan også begynde at føles stive og give smerter. 

I takt med at nyrerne svigter, vil der begynde at ske et større tab af muskelprotein. Samtidig vil du opleve at blive mere træt og måske have lav energi og dermed mindre lyst til at dyrke motion. Er du dermed mindre fysisk aktiv, kan du ende i en dårlig spiral, hvor den lave energi gør dig inaktiv, og hvor du taber yderligere muskelmasse og får lavere energi. Motion er både energikrævende og energiskabende. Du vil ofte opleve at få mere energi af at bruge energi på at være aktiv. 

Gevinsterne ved at være fysisk aktiv kan være mange, og du kan bl.a. se frem til:
  • At få mere energi og komme i bedre form
  • At få bedre fysisk funktion til hverdagens opgaver
  • At blodtrykket sænkes
  • At knogler og led styrkes
  • At musklerne styrkes, og balancen øges
  • At blodomløbet styrkes
  • At stofskiftet forbedres
  • At sygdommen udvikler sig langsommere

Den bedste træning er den, der bliver til noget

Det kan for nogle være svært at begynde med at træne. Når først man kommer i gang, er det dog ganske lidt, der skal til, for at få en effekt af træningen. I begyndelsen kan det føles særligt udmattende at træne, men man må være tålmodig – så bliver det nemmere hen ad vejen. Det er en god ide at begynde i det små og være realistisk omkring, hvad man er i stand til samtidig med, at man udfordrer sig selv.

Overordnet set anbefales alle voksne som minimum 30 minutters moderat aktivitet dagligt, og at man to gange om ugen dyrker motion ved høj intensitet. Er ens niveau ikke til 30 minutters sammenhængende aktivitet, er det værd at huske, at det kan deles op i kortere intervaller i løbet af dagen – helt ned til få minutters varighed pr. aktivitet. Det er derfor, det kan betale sig at tage trappen frem for elevatoren, stå af bussen et stop før normalt og gå resten af vejen hjem, eller at cykle til indkøb frem for at tage bilen. Hver for sig er det små ændringer i hverdagen, som samlet set vil kunne give en god effekt på ens fysiske og mentale velbefindende. Det vigtigste er at undgå inaktivitet, og lidt er bedre end ingenting.

At være fysisk aktiv kan være mange ting og spænder fra planlagt motion til forskellige dagligdagsaktiviteter. Det vil også være meget forskelligt, hvad forskellige personer med nyresygdom er i stand til, når det kommer til motion og fysisk aktivitet. Nogle vil være i stand til at ”give den gas” i fitnesscenteret, mens det for andre er rigeligt at gå på trapper og lave lettere øvelser. Her spiller ens grundform, alder og sygdomstilstand ind. Man skal selvfølgelig lytte til sin krop og skrue ned for niveau og intensitet, hvis man mærker, at man presser sig selv for meget. Hvis man vil motionere meget og mere intenst end anbefalingerne, kan det være en god idé at tage en snak med sin læge eller sygeplejerske om, hvor meget man må motionere, og om der er noget særligt, man skal være opmærksom på med hensyn til sin nyresygdom og behandling.

Gode råd til mere fysisk aktivitet i hverdagen
  • Tag cyklen frem for bilen
  • Tag trappen frem for elevatoren
  • Dyrk motion i forening eller klub
  • Få en træningsmakker på eget niveau
  • Find en sjov aktivitet, når man skal være aktiv
  • Læg fysisk aktivitet i kalenderen, som en aftale på lige fod med andre aftaler
  • Gå en tur efter et måltid frem for at sætte sig i sofaen
  • Brug træningsprogrammer fra internettet til træning i hjemmet
  • Sæt ”turbo” på rengøring, støvsugning, gulvvask mv.

Træning og dialyse

Det er almindeligt, at dialysepatienter oplever uro i benene, kramper og træthed. Det kan træning være med til at forebygge eller lindre. 

Træning når du er i P-dialyse

Er du nyresyg og afhængig af P-dialyse, er det vigtigt, at du holder dine mavemuskler stærke. Det skyldes, at mavemusklerne i løbet af dagen udsættes for et stort pres i forbindelse med den øgede væskemængde i bughulen, som kan være med til at gøre musklerne svage. Gennem træning af mavemusklerne bibeholder du styrke og spændstighed i musklerne. 

Desuden er gåture, stavgang og vejrtrækningsøvelser meget nyttige. Det er bedst at træne bugmuskler og vejrtrækning uden dialysevæske i maven, så der er plads til dybe vejrtrækninger og muskelarbejde. Dog må du finde en balance, hvor du ikke generes af ”stik” fra P-kateteret. Cirka 6 måneder efter kateteret er lagt, kan du træne i vand – dog efter godkendelse fra læge eller sygeplejerske. Du kan anvende en stomiforbinding til kateteret. 

Det eneste tidspunkt, hvor øvelser for mavemuskulaturen ikke er tilladt, er, når du netop har fået indopereret p-kateteret. Er dette tilfældet, skal du være opmærksom på, at du i 6-8 uger efter operationen ikke må træne dine mavemuskler. Endvidere skal du undgå al træk på muskulaturen omkring operationsarret. 

Har du spørgsmål til, hvad du må/ikke må, kan du henvende dig til personalet på det sygehus, hvor du er blevet opereret.

Træning når du er i hæmodialyse

Har du lige fået anlagt din fistel, skal du i 14 dage herefter undgå at belaste armen, da såret omkring fistelen skal have tid og ro til at hele. Herefter er der generelt ingen restriktioner på, hvor meget du må belaste din fistelarm, når du ikke er i dialyse. 

Det eneste, der kan skade fistelen, er kraftige stød i underarmen, som kan komme ved f.eks. at bruge en hammer. Hvis du dyrker styrketræning eller anden træning, der kan give stød i underarmen, bør du rådføre dig med din læge om hvordan du kan træne på en sikker måde. Når du træner er det desuden vigtigt at være opmærksom på din krops signaler og stoppe hvis det begynder at gøre ondt i armen eller fistlen.

Umiddelbart efter dialysen skal du desuden give indstiksstedet i armen tid til at trække sig sammen. 

Går du i hæmodialyse flere gange om ugen, er der mange timer til rådighed, både under selve dialysen og evt. under ventetiden før og efter. Den tid kan du bruge på træning. Du kan få hjælp/inspiration af sygeplejerske eller fysioterapeut på din afdeling til et personligt træningsprogram. 

Mens du er i dialyse, skal din fistelarm holdes nogenlunde i ro, men der er flere muligheder for at lave øvelser, hvor armen ikke bliver brugt. Afhængigt af hvor mobil du er, mens du er i dialyse, vil det være muligt at lave øvelser i sengen. Du kan for eksempel cykle på en sengecykel eller på en motionscykel, som kan stå ved siden af sengen. 

Spørg personalet, hvilke muligheder der er på din afdeling.

I denne korte film er der inspiration til træning for dig der er i p-dialyse eller hæmodialyse.

Træning efter transplantation

Efter transplantation skal du helst ud af sengen samme dag. Mange af kroppens naturlige funktioner stimuleres og holdes i gang af dagligdagens bevægelser, men sløves og kan ligefrem gå i stå efter en operation. Musklerne svækkes med 3-4 % for hver dag, du ligger i sengen. Det tager derfor 2-6 gange så lang tid at træne musklerne op igen. 

Derudover har adskillige undersøgelser vist, at tidlig mobilisering forebygger komplikationer som lungebetændelse og blodpropper og fremmer sårhelingen. De fleste synes ikke, det er specielt sjovt at skulle ud af sengen de første to dage, hvor der er sårsmerter og måske kvalme og utilpashed. Men denne mobilisering er vigtig.

På tredjedagen vender det som regel. Det bliver nemmere at bevæge sig, og herefter er der hastig fremgang. På den fjerde dag kan man typisk gå omkring på afdelingen uden hjælp. Femte eller sjette dag klarer de fleste at gå på trapper og måske en lille udendørs gåtur. Når der er en positiv fremgang på 3. dagen, kunne man måske få den tanke, at mobiliseringen først skulle begynde her. Dog siger erfaringerne, at uanset hvilken dag man begynder, så er smerterne stort set de samme første gang, man skal ud af sengen. Derfor kan mobiliseringen lige så godt begynde så tidligt som muligt. Det er helt klart erfaringen, at jo før du kommer i gang med at bevæge dig rundt, des hurtigere aftager smerterne.