Hvordan fungerer nyrerne

Nyrernes funktion

Nyrerne er to bønneformede organer, der ligger på hver side af rygsøjlen på højde med de nederste ribben. Nyrerne måler hos voksne cirka 10-12 cm på den lange led. Normalt har man to nyrer, men man kan sagtens klare sig med én. Det er derfor, at det er muligt at donere en nyre. 

Nyrerne varetager en lang række livsvigtige opgaver for kroppen. Deres primære funktion er at rense blodet for affaldsstoffer. I nyrerne er der mange tusinder små filtreringsenheder kaldet nefroner, som renser blodet. De vigtigste næringsstoffer bliver tilbageholdt i blodet, og affaldsstoffer og overskydende væske udskilles i urinen, der via urinlederne løber ned i blæren. Når blodet pumpes gennem nyrerne, filtreres det. Nogle stoffer bliver udskilt, og andre bliver optaget igen.  Urinen er resultatet af denne proces, og der produceres cirka 2 liter urin i døgnet. 

Derudover spiller nyrerne også en vigtig rolle i regulering af forskellige mineraler, regulering af blodtrykket, produktion af røde blodlegemer og omsætningen af kalk i knoglerne. 

Nyrernes vigtigste opgaver er at:

  • Filtrere og rense blodet for affaldsstoffer

Kroppen danner affaldsstoffer, som blandt andet bliver udskilt gennem urinen. Er nyrefunktionen svært nedsat, vil affaldsstofferne blive ophobet i kroppen. 

  • Opretholde væske- og saltbalance i kroppen

Nyrerne regulerer væske- og saltbalancen i kroppen ved, at der udskilles mere væske, hvis man har drukket meget, og mindre væske, hvis man har drukket lidt eller for eksempel sveder meget. De salte, der har størst betydning for den rette væske- og saltbalance, er natrium og kalium. Indholdet af disse salte kan måles i blodet. 

  • Regulere blodtrykket

Det sker ved at regulere mængden af væske i kroppen samt ved hjælp af enzymet renin, som produceres i nyrerne. Salt- og væskeophobninger samt øget produktion af renin kan få blodtrykket til at stige. 

  • Regulere kroppens surhedsgrad

Kroppen producerer forskellige former for syre, der udskilles ved udånding fra lungerne og gennem urinproduktionen fra nyrerne. Når nyrefunktionen er nedsat, kan der opstå et for surt miljø i kroppen.

  • Medvirke til dannelse af røde blodlegemer 

Nyrerne danner hormonet erythropoietin (epo), som stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt til kroppens væv og organer. Er nyrefunktionen svært nedsat, kan der opstå blodmangel (anæmi), da der dannes mindre epo, end kroppen har brug for.

  • Vedligeholde kalk- og fosfatbalancen i blodet

For at kroppens knogler holdes sunde og stærke, er det vigtigt, at der er balance mellem kalk og fosfat i blodet. Nyrerne producerer aktivt D-vitamin, som gør det muligt at optage kalk og fosfat fra maden. Kalk er en vigtig byggesten i knoglerne, men når nyrefunktionen er nedsat, kan der komme ubalance i forholdet mellem kalk og fosfat i kroppen. Mængden af fosfat ophobes i blodet, da nyrerne ikke kan udskille nok, og kalkindholdet i blodet falder, da kroppen optager for lidt kalk fra tarmen på grund af mangel på aktivt D-vitamin. Det kan på sigt føre til knoglesygdom.

  • Udskille medicin

Meget medicin udskilles gennem nyrerne. Ved nedsat nyrefunktion kan udskillelsen af medicin også være nedsat. Når du skal have ny medicin, så nævn det for din læge. Det kan være, dosis skal ændres, eller du skal have et andet præparat.

Overlæge Johan Vestergaard Povlsen fortæller i videoen om nyrernes funktion og symptomer på nyresygdom.

Årsager til kronisk nyresygdom

Der er mange forskellige årsager til kronisk nyresygdom. Hyppige årsager er højt blodtryk og diabetes. Dårligt reguleret blodsukker og forhøjet blodtryk, som ikke er velbehandlet, kan over tid skade nyrerne. Glomerulonefritis er en betændelsestilstand, hvor aktivitet i immunforsvaret skader nyrerne. Polycystisk nyresygdom er den hyppigste arvelige sygdom, der giver nyresvigt. I en del tilfælde kan årsagen til det kroniske nyresvigt ikke påvises. Dette skyldes, at nyrerne er omdannet til arvæv, fordi sygdommen har stået på i lang tid uden at blive opdaget.

Eksempler på årsager til kronisk nyresygdom

  • Type 1 og type 2 diabetes
  • Forhøjet blodtryk, som ikke er velbehandlet.
  • Glomerulonefritis
  • Polycystisk nyresygdom, Alports syndrom  
  • Nogle former for medicin kan forårsage kronisk nyresygdom ved langvarigt brug – for eksempel NSAID-præparater (smertestillende gigtmedicin)
  • Åreforkalkning kan medføre dårlig blodtilførsel til nyrerne og give nyreskade.
  • Afløbsproblem, hvor urinen ikke kan løbe frit, eksempelvis: forstørret prostata, forsnævringer i urinvejene eller kræftsygdom i urinvejene 
  • Ukendt årsag

Når nyrerne bliver syge

Når nyrerne ikke fungerer, som de skal, skelnes der mellem akut og kronisk nyresygdom. 

Akut nyresygdom er en tilstand, hvor dine nyrer inden for kort tid er holdt helt eller delvist op med at virke. Der kan opstå akut nyresvigt på grund af kredsløbsproblemer, operation, medicin, CT kontrastvæske, sygdom i selve nyrerne og sygdom i urinvejene. Behandles årsagen til det akutte nyresvigt, kan man blive rask igen uden varige skader. Selv om man får den rette behandling, kan der være sket så meget skade på nyrerne, at det udvikler sig til kronisk nyresvigt. 

Kronisk nyresygdom er en tilstand, hvor nyrefunktionen gradvist aftager, og hvor man får varige skader på nyrerne. Kronisk nyresygdom inddeles i fem stadier, alt efter hvor meget nyrernes evne til at rense blodet er nedsat. I stadie 1 er nyrefunktionen normal, men man kan have øget proteinudskillelse, mens den i stadie 5 er så svært nedsat, at dialyse eller transplantation ofte er nødvendig. 

Ved kronisk nyresygdom er nyrefunktionen lavere end normalt, og der kan over tid ske et yderligere tab af nyrefunktion. For nogle enkelte vil dette resultere i nyresvigt. Hvor hurtigt nyrefunktionen aftager, er meget individuelt og kan ske på kort tid eller over mange år. 

Nyrefunktion og nyrernes evne til at rense blodet angives ved glomerulær filtrationsrate (GFR). 

StadieGFRBeskrivelse
1>90 ml/minNormal nyrefunktion
260-89 ml/minMild reduktion af nyrefunktion
330-59 ml/minModerat reduktion af nyrefunktion 
415-29 ml/minAlvorlig reduktion af nyrefunktion.
Ofte behov for ekstra medicin.
5<15 ml/minNyresvigt.
Kræver oftest dialyse eller transplantation.
Stadieinddeling af nyresygdom baseret på GFR

Symptomer på nyresygdom

Nyrerne udfører som beskrevet mange homeostatiske (afbalancerende) funktioner. Derfor kan nyresygdom påvirke kroppen på mange forskellige måder. Selvom årsagerne til nyresygdomme kan være meget forskellige, så er det mange af de samme symptomer, der viser sig, når nyrerne ikke længere fungerer, som de skal. 

Når nyrernes funktion bliver dårligere, vil nyrerne på et tidspunkt ikke længere kunne udskille affaldsstoffer tilstrækkeligt. Affaldsstofferne vil blive ophobet i blodet og give en række symptomer. Du vil ikke nødvendigvis opleve alle symptomerne. Det er meget normalt, at symptomer på nyresygdom først viser sig i de sene stadier, da det i mange tilfælde først er her nyresygdommen giver symptomer. Det er også derfor, at mange tilfælde af nyresygdomme opdages relativt sent.

Det vil desuden være forskelligt fra person til person, hvor påvirket de er af deres nyresygdom i de forskellige stadier. To personer med samme GFR kan have forskellige symptomer og ikke være lige påvirket i hverdagen. Ofte kommer symptomerne snigende.

Symptomer/fund på nyresygdom kan være: 

  • Højt blodtryk, som kan vise sig ved hovedpine og synsforstyrrelser. Ofte giver højt blodtryk dog ikke symptomer.
  • Ændret urin – skummende urin eller blod i urinen.
  • Hyppig vandladning, særligt om natten.
  • Træthed på grund af blodmangel (anæmi) eller ophobning af affaldsstoffer i kroppen.
  • Væskeansamlinger i kroppen. Det vil særligt vise sig som hævelse i ankler og, ben samt sommetider omkring øjnene.
  • Stakåndet som følge af væske i lungerne.
  • Lægkramper.
  • Dårlig appetit samt kvalme og opkastninger.
  • Tør hud og kløe, tendens til at få blå mærker, bleg hud.
  • Hovedpine, følelsesløshed i fødder og hænder, søvnbesvær, uro i benene.
  • Blødninger, fordi blodet har nedsat størkningsevne.

Fysiske og psykiske forandringer ved alvorlig nyresygdom 

Når din nyrefunktion er væsentligt nedsat, kan der komme fysiske og psykiske forandringer, som kan være til stor gene i hverdagen. Det kan være rart at vide, at kroppen og din mentale tilstand kan ændre sig, så det ikke kommer bag på dig. Vi har her beskrevet nogle af de kropslige og psykiske forandringer, du kan opleve. Du vil måske opleve nogle af de beskrevne forandringer, men ikke alle. De fleste kan man heldigvis gøre noget ved eller lindre. 

Manglende appetit 

Det er almindeligt at opleve at have nedsat appetit og kvalme, som følge af svært nedsat nyrefunktion. Appetitten kan påvirkes så meget, at kroppen ikke får den næring, den har brug for. Det er derfor vigtigt at prioritere at få spist, så kroppen får tilstrækkelig næring. Du kan prøve med en masse små og lette måltider fordelt over dagen. Måske er det lettere at få flydende kalorier ned som for eksempel suppe, juice, smoothies og protein- og energidrikke. En klinisk diætist kan vejlede dig i forhold til at sikre en god ernæring. Mange nyrepatienter skal passe på med fødevarer med meget kalium og fosfat, da nyrerne har svært ved at udskille dette. I temaet om kost og ernæring kan du læse mere om, hvordan du mindsker kalium og fosfat i maden.

Ændret smagssans og dårlig ånde

Du kan opleve, at maden smager anderledes, at du får en smag af metal i munden og dårlig ånde. Ophobning af affaldsstoffer i kroppen er årsag til det. Det kan betyde, at din lyst til mad ændrer sig – måske er der særlige fødevarer, du ikke længere har lyst til, eller du mister appetitten.

Kramper

Kramper – især i benene – er almindelige hos personer med alvorlig nyresygdom. Kramperne skyldes formentlig ubalance i kroppens væske- og elektrolytter, nerveskader eller problemer med blodgennemstrømning. Det er særligt benene, der rammes i form af lægkramper. Kramperne kan også komme om natten, og dermed være meget generende for nattesøvnen.

Kuldskærhed

Mange nyresyge, med svært nedsat nyrefunktion, fryser meget af tiden. De fortæller, at det føles, som om det er svært at få varmen igen, også selvom det egentlig er varmt, og de har rigeligt tøj på. Det er helt normalt at opleve, og det skyldes primært blodmangel.

Hudændringer

Nyresvigt kan ændre hudens udseende. Du kan få bleg hud på grund af blodmangel, pigmentpletter, og du kan få en grålig eller gul nuance i huden. Jo længere tid du har været nyresyg, des større er sandsynligheden for, at du får ændringer i huden. Du kan også opleve at få hård og tør hud, som skaller og revner, hvilket kan give øget risiko for infektion. Det kan hjælpe at smøre kroppen ind i fede og kølende cremer. 

Hudkløe 

Du kan opleve intens hudkløe, som er meget generende, og som forstyrrer din søvn. Nogle oplever kløe i et område af kroppen, mens andre oplever kløe på hele kroppen. Intens hudkløe hos personer med nyresvigt skyldes ophobning af affaldsstoffer, og højt fosfat kan bidrage til forværret hudkløe. En fosfatfattig diæt og tilstrækkelig dialyse vil ofte lindre kløen. I dine blodprøvesvar kan du se, om dit indhold af fosfat i blodet er for højt.

Du tisser mindre eller slet ikke

Når din nyrefunktion er svært nedsat, kan du opleve, at du tisser mindre, eller på et tidspunkt helt holder op med at tisse. Det skyldes, at dine nyrer ikke længere er i stand til at producere samme mængde urin, og du vil udskille mindre urin end den væske, du indtager. Væsken bliver i stedet ophobet i kroppens væv og kan bidrage til at øge blodtrykket. Det er derfor væsentligt at tale med din læge om, hvorvidt du skal behandles med vanddrivende midler. Nedsat urinproduktion kan både vise sig, før du begynder i dialyse og efter dialysestart. Det sker dog ikke for alle, og nogle tisser samme mængde som normalt, også selvom de har nyresvigt. 

Fertilitetsproblemer

Fertilitet hos kvinder med kronisk nyresygdom falder, jo lavere GFR kvinden har. Med faldende nyrefunktion sker der nogle hormonelle ændringer, som kan medføre manglende ægløsning, og at menstruationen ophører. Ved svær nyresygdom er kroppen i en undtagelsestilstand og nedprioriterer din menstruationscyklus. Daglig dialyse synes at øge fertiliteten. Bliver du transplanteret, vil cyklus ofte vende tilbage til normalen. Går du med en drøm om at få børn, kan du læse mere om graviditet som nyresyg i temaet her.

Hårtab

Når dine nyrer svigter, og blodet i din krop ikke blive renset tilstrækkeligt, kan du opleve at tabe noget af håret. Det kan være en stor forskrækkelse at begynde at tabe sit hår, men det er en normal kropslig reaktion, når nyrerne ikke fungerer. Hyppig dialyse kan ofte hjælpe.

Tandsygdomme

Det er vigtigt at være omhyggelig med sin tandpleje, når man er nyresyg. Ved alvorlig nyresygdom er man mere udsat for mund- og tandsygdomme f.eks. blister og sår i mundhulen og syreskader på tænderne. Det skyldes hovedsageligt mundtørhed og nedsat spytproduktion, som betyder, at man ikke er lige så godt beskyttet mod infektioner i munden. Du kan selv gøre noget for at forebygge tandsygdomme; børst tænder minimum to gange dagligt og prioritér dine tandlægebesøg, så eventuelle problemer opdages tidligt. Derudover er der nogle ting, du selv kan gøre for at mindske mundtørhed og øge din spytproduktion. Du kan anvende sukkerfrit tyggegummi og sugetabletter, produkter fra apoteket eller indtage væske hyppigere; her skal du dog være opmærksom på, om du har væskerestriktioner. 

Vil du vide mere om tandsundhed ved nyresygdom, kan du læse denne tekst af tandplejer Fabienne Let Petterson.

Træthed og søvnproblemer

Mange mennesker med en nyresygdom oplever en voldsom og konstant følelse af træthed. Der kan være flere årsager til trætheden, herunder blodmangel, forstyrrelser i kroppens kalk- og saltbalance, medicin, dialysebehandling, for stort træk af væske under dialysebehandling og psykiske årsager. 

Mange dialysepatienter oplever desuden at have søvnproblemer, hvilket bidrager yderligere til trætheden. Det kan være svært at falde i søvn, og søvnen kan være urolig og afbrudt. Der kan være flere forklaringer på søvnproblemerne. Af fysiske årsager er ophobning af affaldsstoffer, hudkløe, ”restless legs-syndrom” og søvnapnø. Der kan desuden være psykiske årsager til dårlig søvn som for eksempel stress og angst, der følger med at blive alvorligt syg. 

Tal med din læge om årsagerne til din træthed og søvnproblemer. Måske kan årsagerne behandles.

”Hjernetåge”

Hjernetåge er en betegnelse for en række symptomer, hvor din evne til at tænke klart er påvirket. Du kan føle dig forvirret, have sværere ved at huske og koncentrere dig samt sværere ved at formulere dig end normalt. Der kan være mange årsager til hjernetåge. Det menes at kunne hænge sammen med dialysebehandling, dårlig søvn, blodmangel, depression og ubalance i kroppens mineraler.

Psykiske reaktioner

Det er normalt at opleve en række psykiske reaktioner, når man lever med alvorlig nyresygdom. Føler du dig i perioder ude af balance, er det helt naturligt, men vær opmærksom på, om din reaktion udvikler sig til en egentlig depression eller angstlidelse. Du kan læse mere om at håndtere forskellige følelsesmæssige reaktioner i temaet her.                                                      

Oplever du angst eller begyndende tungsind og vedvarende tristhed, er det vigtigt, at du kontakter nogle, der kan hjælpe dig. Det kan være din kontaktsygeplejeske, en nefrolog eller din praktiserende læge. Hvis du synes, det er svært at finde nogle at række ud til, kan du kontakte Nyreforeningen. Vi kan hjælpe dig med at finde det tilbud, som kan hjælpe dig, nær dig. Du kan kontakte Nyreforeningen på e-mail mail@nyre.dk eller ringe på telefon 50 93 59 50.