Blodprøver bruges til at vurdere din helbredstilstand, hvor godt dine nyrer fungerer og til at vurdere, hvor godt behandlingen virker på dig. Nogle nyresyge får også taget urinprøver. Urinprøver bruges til at undersøge, hvor meget urin nyrerne producerer, og hvor gode de er til at rense blodet.
Dine prøvesvar vil ofte være angivet med et normalområde. Dette normalområde angiver det spænd, hvor størstedelen af de normale prøvesvar ligger. For mange med nyresygdom vil normalområdet ikke være gældende, og man accepterer nogle andre værdier hos nyresyge. Afvigelser fra normalområdet behøver altså ikke at betyde noget. Når nyrefunktionen aftager, vil nogle af prøvesvarene afvige i større eller mindre grad fra normalområdet. Hvad, der er normalt og acceptabelt for dig, kan altså være uden for normalområdet. Det er derfor vigtigt, at du får hjælp af din læge til at forstå dine personlige prøvesvar.
Blodprøver, der viser noget om nyrernes funktion
I nedenstående kan du læse om de mest gængse prøvesvar fra blod- og urinprøver for personer med nyresygdom. Hvad er det, der bliver målt, og hvordan hænger det sammen med nyresygdom? At forstå sine prøvesvar er et vigtigt element i at forstå sin sygdom og den behandling, man skal følge.
eGFR (estimeret glomerulær filtrationshastighed)
eGFR er et estimat for, hvor gode alle de små filtre (glomeruli) i dine nyrer er til at rense blodet. Estimatet er baseret på dit kreatininniveau i blodet, alder og køn.
Normalområde
- >60 mL/min/1,73m2
Kreatinin
Kreatinin bruges til at vurdere nyrefunktionen. Det er et affaldsstof, som stammer fra musklernes stofskifte, og som udskilles gennem nyrerne. Høje værdier ses ved nedsat nyrefunktion, uanset årsagen til den nedsatte nyrefunktion.
Normalområde
- Kvinder: 50 – 90 µmol/L
- Mænd: 60 – 100 µmol/L
Blodprøve, der viser noget om nyrernes evne til at holde på blodets proteiner
Albumin
Albumin er et protein, der findes i blodet. Lave værdier af albumin kan opstå ved nyresygdomme, der medfører et øget tab af albumin gennem urinen for eksempel ved utætte nyrer, hvor filtrene i nyrerne er beskadigede, så proteinerne kommer ud i urinen. Har du lav albumin, vil der omvendt ses øget protein i urinen.
Normalområde
- < 1 år 28 - 47 g/L
- 1 – 5 år 35 – 47 g/L
- 5 – 10 år 36 – 47 g/L
- 10 – 18 år 37 – 48 g/L
- 18 – 40 år 36 – 48 g/L
- 40 – 70 år 36 – 45 g/L
- > 70 år 34 – 45 g/L
Urinprøve, der viser noget om nyrernes evne til at holde på blodets proteiner/albumin
Protein/albumin
De små filtre i nyrerne holder normalt næsten al protein/albumin tilbage i blodet. Er nyrernes evne til at filtrere blodet beskadiget, kan der komme flere proteinstoffer i urinen end normalt. Dette måles ved urinprøve.
Øget udskillelse af protein/albumin kan bl.a. ses ved diabetes med nyrepåvirkning, nefrotisk syndrom, nyrebetændelse (glomerulonefritis) og forhøjet blodtryk.
Normalområde for urinalbumin og urinalbumin-/kreatininratio (voksen)
- Urinalbumin-/kreatininratio <30 mg/g
- Døgnurin for albumin <30 mg/24 timer
Blodprøver, der viser noget om de røde blodlegemer
Hæmoglobin
Hæmoglobin er et molekyle, som findes i de røde blodlegemer, og hvis opgave det er at transportere ilt rundt i kroppen til organer og væv.
Nyrerne danner hormonet Erythropoietin EPO, som stimulerer knoglemarven til at danne de røde blodlegemer. Når nyrefunktionen er nedsat, dannes der mindre EPO, end kroppen har brug for. Det betyder, at der opstår blodmangel – også kaldet anæmi. Denne blodmangel ses i dine blodprøver som et lavt hæmoglobin-niveau.
Normalområde for nyreraske
- Kvinder: 7,3-9,5 mmol/L
- Mænd: 8,3-10,5 mmol/L
Vær opmærksom på at der ved nedsat nyrefunktion stiles mod 6,5-7,5 mmol/L
Ferritin og transferrin jernmætning
Jern indgår i dannelsen af røde blodlegemer, og mangel på jern medfører lav blodprocent (anæmi). Ved svær nyresygdom, hvor nyrerne har svært ved at danne tilstrækkelig EPO, fører det til yderligere lav blodprocent, hvis der samtidig er jernmangel. Jernmangel vurderes blandt andet ved at måle ferritin og transferrin jernmætning.
Ferritin bruges som markør for kroppens jerndepoter, og er det første, der begynder at falde, hvis man er ved at udvikle jernmangel. Transferrin er et protein, der transporterer jern rundt i kroppen, og det bruges også til at vurdere jernmangel.
Blodprøver, der viser noget om elektrolytbalancen
Elektrolytter er naturlige salte (mineraler), der findes i kroppens væsker
Kendes nok bedre som bl.a. natrium, calcium, kalium eller fosfat
Calcium-ion frit
Calcium (kalk) er et mineral i blodet, som er en vigtig byggesten i skelettet og har stor betydning for den normale funktion af blandt andet nerveceller og muskler. Ved svær nyresygdom vil der ofte være en ubalance mellem fosfat og calcium i kroppen, hvor calciumindholdet vil falde og kan bevirke, at knoglerne afkalkes. Man måler calcium-ion og ikke total calcium.
Normalområde
- 1,18-1,32 mmol/L
Fosfat
Fosfat er et mineral i blodet, som blandt andet bidrager til stærke knogler. Ved svær nyresygdom vil der ofte være en ubalance mellem fosfat og calcium i kroppen, hvor fosfatindholdet vil stige og ophobes i kroppen. Dette sker, da fosfat kun udskilles gennem urinen, og det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende fosfat, hvis ikke nyrerne virker.
Ved høje niveauer kan det blive nødvendigt at begrænse kostens indhold af fosfat, tage fosfatbindere eller få mere dialysebehandling.
Kalium
Kalium er et mineral i blodet, der stiger ved svær nyresygdom. Kalium er en vigtig del af kroppens indhold af salte, og forstyrrelser i kaliumbalancen kan have alvorlige konsekvenser.
Nyrerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kroppens kaliumbalance, og med aftagende nyrefunktion udvikler de fleste patienter en tendens til ophobning af kalium i blodet.
I situationer, hvor kalium enten bliver for højt eller for lavt, skal det behandles hurtigt, da ændringer hurtigt kan påvirke hjertemusklens funktion.
Ved høje niveauer kan det blive nødvendigt at begrænse kostens indhold af kalium.
Normalområde
- 3,5-4,4 mmol/L
Natrium
Natrium (salt) udskilles gennem nyrerne, og det er vigtigt for kroppens væskebalance. Er der ubalance, kan det ofte afhjælpes ved kost- og væskeændringer.
Normalområde
- 137-144 mmol/L
Blodprøve, der viser noget om hormoner
PTH
PTH (parathyreoideahormon) er et hormon, der produceres i biskjoldbruskkirtlerne, og som er med til at regulere calcium- og fosfatbalancen.
Lavt calciumniveau, højt fosfatniveau og mangel på aktivt D vitamin kan medføre højt PTH-niveau.
Er PTH høj, vil det påvirke knoglerne, så de med tiden bliver skrøbelige.
Ved høje niveauer kan det blive nødvendigt at begrænse kostens indhold af fosfat, tage fosfatbinder, øge dialysedosis eller behandle med medicin, såsom forskellige former for D vitamin eller såkaldte calcimimetika.
Normalområde for nyreraske
- 1,6-6,9 pmol/L
Vær opmærksom på at der stiles mod andre niveauer ved nyresygdom afhængig af stadiet.
Blodprøve, der viser noget om infektion i kroppen
C-reaktivt protein (CRP)
Koncentrationen af C-reaktivt protein i blodet stiger ved en infektion i kroppen.
Normalområde
- < 10 mg/L
Blodprøve, der viser noget om sukkerbalancen
Glukose
Måler niveauet af sukker i blodet. Det er vigtigt at holde øje med blodsukkeret, da selv let forhøjet blodsukker skader nyrernes filtre, og på sigt kan det medføre tab af nyrefunktion.
Normalområde
- 4,2-6,3 mmol/L
