Undervisning

Behandlingsmuligheder ved nyresygdom

De fleste nyresygdomme forsvinder ikke og vil normalt følge dig resten af livet. I nogle tilfælde med akut nyresvigt er det dog muligt at nyrerne går i gang igen. Der er oftest ingen specifik behandling, der kan fjerne eller helbrede sygdommen. Der findes flere former for behandling i tilfælde af nyresygdom. Hvilken behandling du tilbydes afhænger af stadie nyresygdom, dine blodprøver og hvilke specifikke symptomer du udviser.

Behandling ved moderat nyresygdom

Det er ikke sikkert, at du nogensinde får brug for dialyse eller transplantation. Målet er derfor konstant at forebygge, at din tilstand forværres. Har du moderat nedsat nyrefunktion vil du oftest være tilknyttet et ambulatorium ved nyremedicinsk afdeling. Behandlingen har fire hovedformål:

1. Hæmme tabet af nyrefunktion for at forhindre eller udsætte dialyse eller transplantation, herunder:
   • Velreguleret blodtryk
   • Nedsætte udskillelse af protein i urinen
   • God blodsukkerkontrol hvis du har diabetes
   • Medicinændring hvis du får medicin, der kan skade nyrerne

2. Reducere risikoen for hjertesygdom og blodpropper

3. Behandle komplikationer til nedsat nyrefunktion

4. Eventuelt forberede dialyse og transplantation

Du vil formentlig blive tilbudt behandling med medicin, hvis din nyrefunktion ikke er på et niveau, hvor du har behov for dialyse eller transplantation. Behandlingen kan omfatte:

• Blodtrykssænkende medicin. Hvis dit blodtryk er for højt, øger det risikoen for, at din nyresygdom bliver værre eller at du får hjerte-karproblemer eller blodpropper. Med blodtryksmedicin der nedsætter dit blodtryk, kan du forebygge, at det sker.
• Særlig blodtryksmedicin, der kan nedsætte indholdet af protein- eller albumin i din urin.
• Kolesterolsænkende medicin, som skal forebygge blodpropper.
• Vanddrivende medicin, der både kan forhindre, at der ophobes væske i kroppen, og samtidigt er et led i en behandling af dit blodtryk.
• Immundæmpende behandling, hvis det er dit eget immunforsvar, der er årsag til din nyresygdom.
• Medicin, der skal modvirke, at der ophobes syre, forstyrrelser i kalk og knogler samt blodmangel på grund af for lidt jern eller erythropoetin. Det sidste er oftest først nødvendigt ved svær nyresygdom.

Behandling af nyresvigt

Ved kronisk nyresvigt, når nyrefunktionen er meget lav, kan der behandles med transplantation eller dialyse. Det vil typisk være når din eGFR er under 10-15.

Nyretransplantation

Ved en nyretransplantation sættes en nyre fra ét menneske ind i et andet menneske for at erstatte modtagerens egne syge nyrer. Målet er at give modtageren af nyren mulighed for at klare sig uden dialyse samt at begrænse de mange negative helbredsmæssige følger af nyresvigt. Nyren ved nyretransplantation stammer enten fra et nærtstående levende menneske, der donerer en af sine nyrer, eller fra et menneske, der som følge af ulykke eller akut sygdom er erklæret hjernedød.

Nyretransplantation er et tilbud til nyresyge, der er i dialyse eller hvor tidspunktet for dialyse er nært forestående, typisk indenfor ½ år. Ikke alle vil kunne modtage en nyre. Det er en forudsætning, at man i øvrigt er rask nok til at kunne gennemgå operationsforløbet, kunne tolerere den immundæmpende medicin og få glæde af nyretransplantationen.

Dialyse

Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske, som ophobes i kroppen når nyrerne svigter. For nogle er dialyse midlertidigt indtil en transplantation. Mens det for andre er en behandling, der varer resten af livet. Det er for eksempel ikke muligt at blive transplanteret hvis du i forvejen har været transplanteret flere gange og derfor har dannet mange antistoffer eller hvis din helbredstilstand ikke er god nok til at du vil få glæde af en transplantation.

Der er to hovedformer for dialyse; p-dialyse og hæmodialyse, som beskrives her.

P-dialyse

P-dialyse står for peritonealdialyse og kaldes også for posedialyse eller bughindedialyse. P-dialyse er rensning af affaldsstoffer via bughinden. Ved P-dialyse benytter man sig af, at bughinden, som beklæder blandt andet leveren og tarmene, danner et lukket hulrum i maven, der kan fungere som dialysemembran – en slags naturligt filter i maven.

Dialysevæske føres ind i bughulen gennem et p-kateter, som er en lille tynd silikoneslange. P-kateteret opereres ind maven, og går gennem maveskindet ind i bughulen. Rensningen foregår ved, at bughulen fyldes med dialysevæske, hvorefter affaldsstofferne af sig selv passerer fra de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken.

Former for P-dialyse

Dialysevæsken skal udskiftes flere gange i døgnet, for at du opnår tilstrækkelig rensning af blodet. Det kan foregå på to måder:

• CAPD (Kontinuerlig ambulant peritoneal dialyse):
  Ved denne form for P-dialyse udføres cirka fire daglige poseskift. Det er individuelt hvor mange poser man har brug for i løbet af et døgn og tilpasses dig. Hvert poseskift tager cirka en halv time og kan udføres enten hjemme eller på jobbet. Poseskiftene kan passes ind, så det passer med de aktiviteter, du har i løbet af dagen, og de skal ikke udføres på præcise tider. Ved særlige lejligheder, hvor det ikke kan lade sig gøre at skifte pose, kan du godt springe et poseskift over.

Indsæt billede Posedialyse CAPD

• APD (Automatisk peritoneal dialyse):
  Ved denne form for P-dialyse benyttes en maskine, der står ved siden af sengen og skifter dialysevæsken automatisk i løbet af natten, mens du sover. Denne form for dialyse kaldes derfor ofte for ”natdialyse”. I løbet af dagen eller aftenen tilslutter du dialyseposerne til maskinen, og inden du lægger dig til at sove, kobler du dig selv til maskinen. Dialysetiden er 8-9 timer. Du kan sagtens bruge noget af tiden til at arbejde, læse eller se fjernsyn. Det kan være nødvendigt for nogle at supplere med et enkelt poseskift om dagen for at opnå tilstrækkelig rensning af blodet.

Indsæt billede Posedialyse APD

Hæmodialyse

Ved hæmodialyse renses blodet via en direkte adgang til blodbanen. Blodet pumpes fra kroppen, via et lukket slangesystem, gennem et filter og sendes renset tilbage til kroppen. Filteret er en lille plastikcylinder fyldt med mange tynde og hule fibre. Blodet løber inde i fibrene, og på fibrenes yderside gennemskylles filteret med helt rent vand blandet med salte som dem, du har i kroppen. Denne blanding kaldes dialysat eller dialysevæske. Fibrene er lavet af en halvgennemtrængelig membran, der tillader salte og affaldsstoffer i blodet at passere ud i dialysevæsken og samtidig tilbageholder de røde blodlegemer og mange andre værdifulde stoffer i blodet.

For at kunne køre hæmodialyse er det nødvendigt, at der er adgang til et kraftigt blodkar.
Oftest vil man anlægge en AV-fistel på din arm. Det foregår ved en operation, hvor man syr to blodkar, en vene og en arterie, sammen. Herefter kommer der mere tryk på venen, som bliver stor og tydelig. Derefter kan den kan bruges til at lægge nåle i til dialysen. Hvis det ikke er muligt at anlægge en AV-fistel, vil man anlægge et hæmodialysekateter. Det er et plastikrør, som gennem et hul i huden ligger med spidsen i et af de store blodkar på brystet.

Former for hæmodialyse

Hæmodialysebehandlingen kan være lidt forskelligt organiseret på dialyseafdelingerne, men i princippet kan man skelne mellem følgende behandlingsformer:

• Centerhæmodialyse: Her foregår dialysebehandlingen på en dialyseafdeling i et af Danmarks 14 dialysecentre, heraf navnet ”centerdialyse”. Ved centerdialyse varetager plejepersonalet, i samarbejde med dig, dialysebehandlingen. Dialysetiderne er som reglen faste – 3 gange om ugen – morgen eller eftermiddag/aften.

Indsæt billede Centerdialyse

• Selvbetjent dialyse/self care: Her foregår dialysen på dialyseafdelingen, men du varetager en stor del af behandlingen eller hele behandlingen selv. Der er personale tilstede, som kan hjælpe med det, du ikke selv kan klare. Dialysetiderne er enten faste eller du kan dialysere, hvornår du vil og så ofte du vil – det kommer an på den enkelte afdeling.

• Hjemmehæmodialyse: Her installeres dialysemaskinen i dit eget hjem, og du varetager selv din dialysebehandling efter oplæring på hospitalet. Grundfunktionerne ved dialysemaskinen er forholdsvis enkle at sætte sig ind i også selvom du ikke har den store computererfaring. Behandlingen kan foregå i løbet af dagen, men du kan også køre dialyse om natten mens du sover.

Medicinsk lindrende behandling

For nogle kan et liv uden dialyse være bedre end et liv med dialyse. Dialysebehandlingen kan opleves så belastende og tidskrævende, at det er svært at opretholde en god livskvalitet. Særligt for ældre mennesker, der lider af flere alvorlige sygdomme ud over nyresvigt – som f.eks. hjerte-karsygdomme, diabetes og demens – kan et liv uden dialyse, set i forhold til livskvaliteten, være bedre end et liv med dialyse. Nogle fravælger derfor opstart af dialyse eller vælger at indstille igangværende dialysebehandling.

Medicinsk lindrende behandling er et behandlingstilbud, hvor målet er bedst mulig livskvalitet og længst mulig overlevelse uden dialyse. Vælger du at du ikke ønsker dialyse, fortsætter den medicinske behandling af din nyresygdom. I takt med at nyrefunktionen aftager vil du få symptomer på nyresvigt. Det er muligt at lindre disse symptomer ved hjælp af palliativ behandling. Konsekvensen ved ikke at starte dialysebehandling er, at det ikke er muligt at opretholde livet i længere tid, når nyrefunktionen aftager. Nyresvigt vil i sidste ende føre til døden.