Væsketræk

Nefrolog John Agars: “Skynd dig langsomt”

Af Henning Søndergaard

Udover at være en af de mest respekterede nefrologer i verden på dialyseområdet er John Agar også en mand, der går lige til sagen. Hans pointe er, at væske er årsag til langt flere indlæggelser og dødsfald end affaldsstoffer.

“Vi har i alt for mange år været fokuseret på Kt/V, mens vi helt har undgået at tale om, hvor farligt det er at trække for meget væske for hurtigt,” siger han.

Der er to ting, vi fokuserer på, når vi taler om væsketræk:

  1. Mængden af væske der skal fjernes fra kroppen.
  2. Hastigheden væsken fjernes med. Kort kan det siges sådan, at man kan fjerne rigtig meget væske, så længe det bliver gjort langsomt nok.

Væske findes i tre ‘kamre’ i kroppen. Inde i cellerne, mellem cellerne og i blodet.

67 procent af væsken er inde i cellerne, 26 procent er mellem cellerne og kun 7 procent er i blodet. I dialyse fjerner man kun væske fra blodet. De tre ‘kamre’ fungerer som forbundne kar, hvor væske kan flyde fra cellerne til mellem cellerne og ud i blodet eller omvendt, hvis det er nødvendigt.
Væsken kan flytte sig fra det ene kammer til det andet med en fart, der afhænger af kropsvægten. Gennemsnitligt kan den flytte sig med 5-6 ml/kg i timen. Dette er vigtigt, da langt det meste overskydende væske er i cellerne eller mellem cellerne og ikke i blodet, som ellers er det eneste sted væsken kan fjernes fra i dialysen.

“Sulter” organerne
Hvis man prøver at trække væsken for hurtigt ud af blodet, ‘sulter’ man organerne og alle andre steder i kroppen. Der kommer simpelthen ikke nok ilt til de steder.

Hjertet skal arbejde hårdere
Forskere har længe vidst at det går hårdt ud over hjertet, når man gør det. Hjertemusklen vokser, hvilket gør det ene hjertekammer mindre, og derfor pumpes der mindre blod ud med hvert hjerteslag. Det betyder så at hjertet skal arbejde hårdere hele tiden. Det er en ond cirkel, som oftest ender med, at hjertet står af på et tidspunkt. Derfor er den største risiko for dødsfald for folk i dialyse og også for hjerte-kar problemer.

For hårdt væsketræk belaster hjernen
Undersøgelser viser også, at det går ud over hjernen, så man får problemer med koncentration og hukommelse. Nyrerne, så man hurtigere mister sin restnyrefunktion. Og maven, så man får problemer med fordøjelsen og tarmfunktionen. Hvad kan vi så gøre ved det?

Det første der er at gøre, er at regne på, hvor meget væske man kan tillade sig at trække. Den seneste forskning siger, at det bliver farligt, hvis man trækker mere end 10 ml/ kg kropsvægt i timen. Det betyder, at hvis man vejer 100 kg (tørvægt), så kan man trække højst en liter i timen. Mens hvis man vejer 60 kg, så er det 600 ml i timen. John Agars klinik anbefaler de faktisk, at man kun trækker 5-6 ml/kg/time, som er det samme som det tager for væsken at flytte sig fra det ene kammer til det andet. Det er på sin vis let nok, hvis man kører hjemmedialyse og har tid nok til det. Men hvad med den person der kommer ind efter en ‘våd’ weekend og er 5-6 kg over sin tørvægt og kun har 4 timer i dialysen?

Træk mindre væske hen over ugen
Én måde at gøre det på kan være at trække den ekstra væske henover ugen, så man ikke trækker helt i bund den første dag, men man trækker det, man kan indenfor rammerne skitseret ovenfor. Og så trækker man det resterende de næste par gange. Det kræver selvfølgelig, at man drikker mindre i løbet af ugen, så man ikke hele tiden er i væskeoverskud. Men faktisk bliver man heller ikke så tørstig, hvis man ikke bliver trukket helt i bund (og for hurtigt) hver gang. En anden mulighed er at sætte dialysetiden efter, hvor meget væske man skal trække. Man kan sige, at minimum fx er fire timer. Men hvis man skal trække mere væske, stiger tiden, så man kan komme til at trække på en forsvarlig måde.

Det er vigtigt at huske på, at den seneste viden siger, at dårlig væskebalance generelt er mere livsfarligt end for mange affaldsstoffer i kroppen, hvis man ser bort fra kalium, som kan bringe folk i akut livsfare, men som dog hurtigt kan dialyseres ud igen.